Det lyder som en rigtig dårlig aprilsnar, men det er ikke desto mindre sandt. Vores (stadig meget nye) gyngestativ kan ikke benyttes. Den ene ‘pæl’ som bærer gyngerne er ganske enkelt knækket.
Der er ikke nogen tvivl om, at der skal utroligt mange kræfter og meget vægt til at knække en pæl, som er støbt i jorden. Og det er næppe et 10 årigt barn, som har formået dette. Men det er en kendsgerning at det har kunnet lade sig gøre.
Lige nu leder vi efter én eller flere, som har ødelagt gyngestativet. Det kan jo være at der kan være forsikringsdækning for udgiften til at udbedre skaden. Og ellers må vi selv skifte pælen.
Indtil da: Gyngestativet må IKKE benyttes!! Der bliver opsat såkaldt ‘minestrimmel’ omkring stativet, så alle kan se at det ikke kan benyttes.