Efter at Claus (82) er fraflyttet Skjoldsparken er vor stab af maskinmestre reduceret til én – H.P. (58).
Vi er nødt til at finde en løsning. Derfor dette skriv, så ingen føler at det er en alt for stor opgave, at kaste sig ud i – hvis man skulle have lyst.
Opgaven for maskinmestrene kan inddeles i to:
- At vedligeholde maskinerne, sørge for benzin og reservedele, og i det hele taget holde maskinhuset i en stand, der gør det muligt at arbejde med maskinerne der.
- 2. At være til rådighed med assistance, hvis der opstår problemer med vores grej, når det bruges.
Som det er nu, vurderer H.P. at selve vedligeholdelse og reparation af maskinerne kan han som udgangspunkt næsten klare selv. Men af og til har han brug for sparring med en kollega, der også har lidt teknisk indsigt; ligesom der af og til er brug for et par ekstra hænder for at løse opgaverne.
Øvrige opgaver kræver lyst, energi og hjælpsomhed, men ikke nødvendigvis en masse teknisk kunnen.
Skulle du have lyst til at hjælpe må du meget gerne tage kontakt til én fra bestyrelsen.